Professionel hjælp til bedre livskvalitet
Stress
Alvorlig stress kan komme til udtryk i form af symptomer som søvnproblemer, tankemylder, udmattelse, smerter, spændinger, koncentrationsbesvær, hjertebanken, angst, irritabilitet og nedsat lystfølelse. Ofte kommer disse symptomer snigende over en længere periode, og stressen kan i sig selv gøre det svært at bemærke udviklingen. I sidste ende kan symptomerne gå ud over både arbejdsliv, private relationer og almen livskvalitet.
"Jeg skal bare lige have klaret det her, så kan jeg slappe af bagefter"
Alvorlig stress kan ses som konsekvenserne af en almindelig reaktion på presserende problemer, der trækker ud. Når vi møder særligt presserende problemer, bruger vi ekstra kræfter og udsætter egne behov for at få løst problemet. Ofte vil vi regne med en periode med hvile og genopbygning når problemet er overstået. Nogle gange er vores problemer dog for langvarige, omfattende eller komplicerede til at blive løst med en ekstra indsats - fortravlet/dysfunktionel arbejdsplads, børn i mistrivsel og sygdom i familien er typiske eksempler. Her kan de ellers hjælpsomme strategier blive en kilde til symptomer og mistrivsel - en ekstra indsats kan blive et overtræk på energikontoen, behovsudsættelse kan blive til blindhed for egne behov og et fokus på problemløsning kan blive en tendens til grublerier.
Gennem samtaler om stress kan vi arbejde med konkrete handlemuligheder og hjælpsomme indsigter. Ofte vil samtalerne væksle mellem en udforskning af baggrunden for stressen og en afklaring mulige strategier for fremtiden.
Pårørende til et menneske med demens
Demens kaldes ofte en pårørendesygdom, og det er der gode grunde til. Et hyppigt symptom ved demens
er en manglende erkendelse af sygdommen (helt eller delvist), mens den pårørende ofte er smertefuldt
bevidst om den. Mange pårørende kæmper med dårlig samvittighed, ensomhed, irritation og grublerier om
fremtiden. Uvisheden om udviklingen i sygdommen kan være svær at bære, og de komplicerede sorgfulde
følelser kan være svære at navigere i. Pårørende til mennesker med demens har en forhøjet risiko for at
udvikle belastningsreaktioner som stress, angst og depression som følge af livet med sygdommen.
Jeg har erfaring med at hjælpe pårørende til at finde nye måder at leve med sygdommen, en højere grad af
afklaring og en accept af det, man ikke kan ændre. Med disse kommer typisk også mindre belastning.
Angst
Angst er en almindelig menneskelig oplevelse – de fleste mennesker vil opleve det i større eller mindre grad på et tidspunkt i livet. Som nervøsitet eller indre uro kan fornemmelsen gå mere eller mindre ubemærket hen mens opmærksomheden er rettet mod noget andet. Til tider kan angst dog være en svært ubehagelig eller overvældende oplevelse, hvilket vil gøre den svær at overse.
Somme tider kan et vist niveau af angst hjælpe os med at være på vagt eller gøre en særlig indsats når det handler om noget vigtigt. Andre gange kan angsten virke ude af proportioner eller endda være svær at finde en årsag til.
Især når angst bliver en hyppig, tydeligt ubehagelig eller overvældende oplevelse kan den blive til en forhindring for at leve livet, som man ønsker det. Det kan lede til undgåelse af områder, situationer eller aktiviteter og kan på denne måde forringe mulighederne tilværelsen. Det kan også i sig selv forringe livskvaliteten gennem ubehag og kræfter spildt på at forsøge at kontrollere oplevelsen.
Gennem samtaleterapi kan man opnå en betydelig lindring i angsten. Endnu vigtigere kan man lære at forstå og håndtere den på en måde, der igen tillader én at leve livet, som man ønsker det.
Jeg har omfattende erfaring med at hjælpe folk, der lider under angst, og jeg hjælper også gerne dig.
Pårørende ved erhvervet hjerneskade
For mange er en erhvervet hjerneskade en pludselig forandring, der vender op og ned på tilværelsen.
Selvom man kan opleve en taknemmelighed for at konsekvenserne ikke er værre, bliver man efterladt med
en uvished om fremtiden: hvor meget bliver den ramte og livet sig selv igen? Hvor hurtigt kan man forvente
en bedring? Hvornår bør man begynde at acceptere tingenes nye tilstand?
Mens spørgsmålene tumler rundt befinder man sig i en hverdag med nye krav og opgaver, der hurtigt kan
blive tunge at bære. Som rask tager man tit et stort ansvar på sig, mens svære følelser melder sig.
Pårørende til mennesker med erhvervet hjerneskade er dermed også ramt og kan have behov for hjælp. I
et samtaleforløb kan du få et rum til at tale om dine udfordringer, tanker og følelser uden at skulle bære
ansvaret som den raske.
Depression
Depression er en alvorlig og meget udbredt psykisk lidelse. Modsat almindelige perioder med dårligt humør er det næsten umuligt under en depression at opleve håb, overskud og positive forventninger. Der vil typisk være en udtalt mangel på interesse i diverse aktiviteter og til tider en fornemmelse af manglende mening med, eller værdi i, selve tilværelsen. Tilstanden hænger næsten altid sammen med en meget negativ selvopfattelse, selvbebrejdelser og dystre forudsigelser for egen fremtid.
En ubehandlet længerevarende depression vil typisk have store konsekvenser for livskvalitet, arbejdsevne og personlige relationer. Mange er ikke i stand til at komme ud af den uden professionel hjælp. Til gengæld er der god hjælp at hente gennem samtaleterapi. Gennem terapeutiske samtaler kan du opnå en lindring i håbløsheden og selvbebrejdelserne, samt fornyet energi og motivation. Du kan også opnå en dybere forståelse for baggrunden for depressionen og dermed en langt bedre mulighed for at forebygge tilbagefald.
Jeg har hjulpet mange mennesker igennem en depression og jeg hjælper også gerne dig.
Andre problemer
Måske har du helt andre problemer end dem, jeg har beskrevet her. I så fald er du stadig meget velkommen.
Gennem mit arbejde som psykolog har jeg mødt mange forskellige mennesker i mange forskellige situationer, og jeg kan ikke beskrive min erfaring med dem alle her. Blandt mine mest hjælpsomme samarbejder med klienter har været tilfælde, hvor jeg ikke kendte noget til problematikken på forhånd.